
10km Banestien og Pebermosen
Ruten starter ved P-pladsen ved SOSU skolen (A), og der løbes mod uret ad den gamle hulvej til Sæby. Denne fører dig op forbi "sletten" nordøst for tvillingehøjene (B). Du fortsætter ligeud og kommer til den gamle banestrækning (C), som du følger 200m inden du drejer skarpt til vesntre ind i skoven.
Du passerer nord om Pebermosen (D) inden du kommer til "Gennem Bakkerne".
Herfra laver du en næsten kvadratisk sløjfe; retning mod uret er nok den letteste, så drej til højre, op over toppen og ned til "Vandstedvej". Til venstre forbi Lynghytten (E), og igen til venstre, ned til "Hammer Kirkevej". Til venstre igen tilbage til "Gennem Bakkerne".
Nu følger du blot "hovedvejen" forbi P-pladsen ved "ØsterbæK" (F), forbi P-pladsen ved Skeldalsvej (G), indtil du drejer til venstre ad Viren og returnerer til SOSU skolen.
Ruten er registreret med Garmin Forerunner 305 GPS. På grund af GPS'ens nøjagtighed kan den indtegnede ruter ligge nogle meter fra kortets vej eller sti.
10km Banestien og Pebermosen
Da de skalerbare Google Maps ikke kan printes, er det viste billede en statisk skærmudskrift af ruten.