
Vedtægter for Hammer Bakker Runners
Vedtægter for Hammer Bakker Runners
§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er "Hammer Bakker Runners - Vodskov Motionsløbeklub".
Foreningens hjemsted er 9310 Vodskov.
§ 2. Foreningens formål
Stk. 1 Foreningens formål er at fremme et socialt fælles- og kammeratskab med udgangspunkt i en fælles interesse for motionsløb i og omkring Vodskov by og Hammer Bakker.
Stk. 2 Formålet søges efterlevet ved at foreningen arrangerer regelmæssige trænings-samlinger i og omkring Vodskov by og Hammer Bakker, organiserer fælles deltagelse i motionsløb og i øvrigt arrangerer sociale aktiviteter for medlemmerne.
Stk. 3 Foreningen ønsker at være en aktiv del af Vodskovs foreningsliv.
§ 3. Medlemmer
Stk. 1 Som medlem af Hammer Bakker Runners kan optages enhver person, der er fyldt 15 år, og som kan tilslutte sig foreningens vedtægter.
Stk. 2 Medlemskab er gyldigt når kontingent og indmeldelsesgebyr er indbetalt til foreningens kasserer.
Stk. 3 Medlemskab forudsætter adgang til en aktiv email-adresse.
Stk. 4 Der kan optages såvel aktive som passive medlemmer i foreningen.
§ 4. Kontingent
Stk. 1 Kontingentets og indmeldelsesgebyrets størrelse for et klubår (1. maj - 30. april) fastsåttes på den årlige generalforsamling for et år ad gangen.
Stk. 2 Kontingent for et fuldt klubår forfalder til betaling 1. maj.
Stk. 3 For medlemmer der optages i løbet af et klubår forfalder et pro-rata kontingent, svarende til det resterende antal fulde måneder i klubåret. Kontingentet forfalder til betaling førstkommende månedsskifte.
Stk. 4 Indbetalt kontingent bliver ikke refunderet ved udmeldelse eller eksklusion.
§ 5. Udmeldelse og eksklusion
Stk. 1 Udmeldelse skal ske skriftligt pr. mail ved meddelelse til kassereren.
Stk. 2 Det betragtes som udmeldelse, hvis et medlem ikke betaler kontingentet umiddelbart efter fremsendelse af første rykkerskrivelse pr mail.
Stk. 3 Eksklusion af et medlem kan besluttes af bestyrelsen. Eksklusion foretages ved anden gæld til foreningen end kontingentrestance (jf. §5, stk. 2), eller når et medlem ved sin opførsel skader foreningens virke og omdømme.
Stk. 4 Den ekskluderede kan kræve spørgsmålet om eksklusion afgjort på førstkommende generalforsamling. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som et særskilt punkt på dagsordenen.
Stk. 5 Eksklusionen er kun gyldig, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for eksklusion.
§ 6. Ordinær generalforsamling
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Medlemmerne skal underrettes senest 21 dage før afholdelsen ved indkaldelse pr mail.
Stk. 2 Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være formanden skriftligt pr. mail i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3 Ordinær generalforsamlingen skal afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Stk. 4 Stemmeret.
Stemmeret har alle medlemmer.
Medlemmer der er i betalingsrestance til foreningen er ikke stemmeberettigede.
Stk. 5 Fuldmagt
Et stemmeberettiget medlem kan give skriftlig fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem med bemyndigelse til at afgive stemme på generalforsamlingen. Et medlem kan højst afgive en stemme pr. fuldmagt.
Stk. 6 Afstemning
Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog ikke afstemninger om eksklusion (jf. §5, stk. 5), vedtægtsændringer (jf. § 11) eller foreningens ophør (jf. §12).
"Blanke" stemmer (hverken for eller imod) tæller altid som gyldigt afgivne stemmer.
Der skal foretages skriftlig afstemning, når blot ét fremmødt stemmeberettiget medlem ønsker det.
Stk. 7 Dagsorden
Dagsorden for den ordinåre generalforsamling skal omfatte mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent
2. Aflæggelse bestyrelsens beretning v/ formanden
3. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse og forelæggelse af budget for følgende klubår
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent og indmeldelsesgebyr for følgende klubår
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt
§ 7. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1 Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling jf. varslingsbestemmelserne i §6 stk. 1.
Stk. 2 Hvis mindst 25% af alle medlemmer kræver det, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinår generalforsamling inden for 6 uger dog jf. varslingsbestemmelserne i §6 stk. 1.
§ 8. Bestyrelsen og dens virke
Stk. 1 Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
Stk. 2 Bestyrelsen skal bestå af 5 personer, som vælges på generalforsamlingen blandt foreningens medlemmer der på valgdagen er fyldt 18 år, og som overfor generalforsamlingen, ved fremmøde eller skriftligt pr. mail har givet tilsagn om at modtage valg.
Stk. 3 Bestyrelsen kan suppleres med højst to suppleanter, der vælges jf. §8 stk. 2.
Stk. 4 Funktionsperioden er 2 år således at der i lige år vælges 2 medlemmer til bestyrelsen, mens der i ulige år vælges 3 medlemmer. Såfremt der indvælges flere medlemmer end foreskrevet i dette punkt, med henblik på at gøre bestyrelsen fuldtallig, afgøres ved lodtrækning, hvem blandt de nyvalgte medlemmer skal have en et-årig funktionsperiode. Suppleanter har en et-årig funktionsperiode.
Stk. 5 Et afgående bestyrelsesmedlem kan modtage genvalg.
Stk. 6 Et bestyrelsesmedlem kan ikke opretholde sin tillidspost såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen vedtager et mistillidsvotum mod pågældende medlem.
Stk. 7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Stk. 8 På førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig selv i form af en formand, næstformand, kasserer og sekretær. Suppleanter deltager i bestyrelsesarbejdet på lige fod med den øvrige bestyrelse, men har ikke stemmeret.
Stk. 9 Bestyrelsen vedtager sin egen forretningsorden. Der skal som minimum afholdes fire bestyrelsesmøder årligt.
Stk. 10 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til givne opgaver, blandt alle foreningens medlemmer.
§ 9. Tegningsret og hæftelse
Stk. 1 Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.
Stk. 2 Bestyrelsen kan give fuldmagt til personer, der varetager særlige opgaver.
Stk. 3 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue.
Stk. 4 Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
§ 10. Regnskab
Stk. 1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2 Kassereren er ansvarlig for, at foreningens regnskab føres på betryggende vis, og udarbejder periodiske regnskaber til forelæggelse for bestyrelsen.
Stk. 3 Kassereren modtager alle indbetalinger og afholder alle udgifter. Foreningens midler, skal indsættes i et anerkendt pengeinstitut i foreningens navn.
Stk. 4 Kassereren udarbejder et årsregnskab. Regnskabet færdiggøres således, at det kan revideres og godkendes af bestyrelsen inden generalforsamlingen.
Stk. 5 Regnskabet revideres af den revisor, der vælges af generalforsamlingen. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisionen ønsker det.
Stk. 6 Regnskabet skal forsynes med revisionens påtegning.
§ 11. Vedtægtsændringer
Stk. 1 Vedtægtsændring foregår ved generalforsamlingen, forudsat ændringsforslaget i forvejen er tilsendt bestyrelsen jf. §6 stk. 2.
Stk. 2 Forslaget er vedtaget, når 2/3 del af de stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.
§ 12. Foreningens opløsning
Stk. 1 Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ved to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer derfor.
Møderne afholdes med mindst 4 ugers mellemrum og skal varsles jf. tidsfristerne i §6 stk. 1 og 2.
Stk. 3 Ophører foreningen med at eksistere, skal formuen gå til et lokalt og socialt eller kulturelt formål for børn og unge med tilknytning til Vodskov og Hammer Bakker. Den afgående bestyrelse træffer beslutning herom.
Vedtaget på stiftende generalforsamling, 12/10-2011
Bo Stilling Christiansen,
Dirigent